Som barn har jeg elsket efteråret og alt hvad denne årstid indeholder, regn og blæst, tiltagende mørke, hvirvlende blade . . . Og inde i den stor lejlighed, hvor jeg boede sammen med mormor og morfar, mine forældre og min lillesøster, nød vi hyggen af de første kolde dage, hvor min mor tændte op i mindst 2 af de store kakkelovne. 

Jeg elsker stadigt efteråret og den specielle stemning, som jeg føler, når jeg ser tegningerne i den ”gamle” børnebog ”Røddernes børn” (på tysk ”Etwas von den Wurzelkindern”): Ved efterårets begyndelse kalder Moder Jord de små børn hjem, som hjalp til at træer og buske, blomster og græs voksede og trivedes. Bogen er velegnet til børn fra 3 år; den beskriver hele naturen levende og den minder mig om Hans Christian Andersen, fordi også i hans eventyr og historier er alt levende. 

”Rosenhækken og sneglen” taler med hinanden, ”Hyrdinden og Skorstensfejeren” forelsker sig i hinanden, og de ”Tolv med Posten”, som er de tolv måneder, kommer nytårsaften kl. 00:00 i kareten til byen og præsenterer sig for Skildvagten. Med deres særegenheder danner månederne de fire årstider. 

I vores del af jorden er vi vokset op med skiftende årstider, vi er vant til dem og er nok en del af dem. Vi knytter dem sammen med følelser, som 0pstår ved forårsfornemmelser, sommernat, efterårsfarver, vintermørke . . . ! Selvom vi sommetider er ked af forårstræthed, sommerhede (-regn), efterårsblues eller vintermelankoli, vil vi ikke miste dem. 

Vi går op i naturens årstidsmæssige forskelligheder, som også viser sig om natten: De lyse nætters kommende om foråret, lyse natskyer om sommeren, stjerneskud om efteråret og nordlys om vinteren. 

I musikkens verden bliver de skiftende årstider hyldet med Antonio Vivaldis ”De fire årstider” og Joseph Haydns oratorium ”Årstiderne”. 

Også i madlavningens hverdagsliv spejler sig årstiderne: De første nye kartofler om foråret, koldskål på en varm sommerdag, efterårets smagfulde gule ærter og årets første grønlangkålsret, som indstiller os på vinterstemningen. 

Både i den nordiske og den græske mytologi findes specifikke guder og gudinder, som står for de forskellige årstider. I bibelens Gammel Testamente kan man læse om hvede- og byghøst i april/maj, druehøst i juni/juli og oliven-og daddelhøst i efteråret. 

Jeg synes, det allermest poetiske og vigtigste om årstiderne i bibelen står i Første Mosebog, kap. 8, vers 22: Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 

Med håbet om at sådan vil det blive ved i fremtiden, ønsker jeg alle et godt efterår! Uta 

Billedet ”Efteråret” fra bogen ”Røddernes børn” fra Sibylle von Olfers