Earthrise – Jordopgang

Earthrise – Jordopgang

Earthrise – Jordopgang

# Nyheder

Earthrise – Jordopgang

”Da Apollo 8-rumskibet juleaftensdag 1968 gik i kredsløb om Månen, blev de tre astronauter ombord – Bill Anders, Jim Lovell og Frank Borman – de tre første mennesker, der så Månens overflade på nært hold. Men det, der gjorde størst indtryk på astronauterne, var ikke at se Månen, men at se tilbage på Jorden. Her gik det pludselig op for dem, hvor skrøbelig Jorden er, som en lille blå planet, der svæver i et stort og mørkt verdensrum.” (Citat fra bogen ”Fra lys til liv” af Jens Olaf Pepke Pedersen)

Denne juleaften deltog astronauterne i en direkte TV-transmission til Jorden. ”Da udsendelsen var ved at være til ende, sagde Bill Anders, at de havde et budskab til alle på Jorden. Herefter skiftedes astronauterne til at læse de ti første vers fra skabelsesberetningen i Første Mosebog og sluttede med at ønske alle en glædelig jul.” (Citat se ovenfor).

Bill Anders tog billedet, som han kaldte ”Earthrise”, Jim Lovells kommentar 50 år senere var ” Vi havde rejst hele vejen for at studere Månen, men det vi virkelig opdagede, var Jorden”, og Frank Borman sagde, at ”Jorden set fra Månen var det smukkeste og mest hjertegribende, han havde set i sit liv, og at det fyldte ham med en strøm af hjemve.”

Hjemve kan vise sig som et stort problem og meget indskrænkende for at være åben for nye og spændende situationer. Men hjemve kan også være udtrykket af længslen efter skønne og harmoniske oplevelser, som man har haft tidligere og kan huske. Det, tror jeg, var naturen af Frank Bormans hjemve, som vi nok alle kender og som jeg godt kan følge.

At se den smukke blå planet, lige som en kostbar juvel, svævende i det uendelige rum med bevidstheden om, at der er jeg hjemme, har min familie og venner, men er langt væk fra dem, må være en til dato ukendt følelse af ensomhed og håbet til at komme godt hjem igen.

Jeg har googlet ”Hjemve i Bibelen” og fandt som vigtigste og mest markante forklaring menneskernes hjemve efter det tabte Paradis. Denne forklaring opfordrer jo til at rette eftertankerne til begrebet ”Paradis”, og jeg tror, at vi hver især har vores eget lille Paradis. 

Vi er ikke i stand til at skabe et verdensomspændende Paradis, men vi kan, med tankernes kraft, tage på rejse ind i vores hel personlige Paradis, som kan være erindringer om skønne oplevelser i beskyttet barndommen, friheden i ungdommen, den første forelskelse . . . m.m.

Jeg tror, at mange mennesker har, lige som mig, de skønneste erindringer om barndommens jul! At vandre med tankerne ind i min barndoms advents- og juletid er for mig som at træde ind i mit eget lille Paradis. 

Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt og velsignet nytår! 

- Uta

Du vil måske også kunne lide...

Kirkebil

Der kan benyttes kirkebil til alle gudstjenester i kirkerne samt diverse arrangementer i Præstegården.

Henvendelse vedrørende kørsel sker til sognepræst Lars Foged på 55 99 00 20.

Kom i kontakt med os

55 99 00 20