Fra Flensburg til Beldringe . . .

. . . er geografisk et ”lille skridt”, men det var en stor omvæltning i mit liv. Fra mit eget lille bogbindeværksted og minilejlighed i Flensburg til Beldringe gods og i en 175 m2 stor lejlighed. Og i stedet for at tage mig kærligt af gamle bøger, skulle jeg nu tage mig kærligt af min nye partner Henning. Det lykkedes og det er jeg meget taknemmelig for!

I Flensburg havde jeg været medlem af Johanniskirchens menighedsråd i 12 år. Mit værksted og lejlighed lå lige overfor kirken og kirkens liv blev en fast bestanddel i mit liv. Da jeg fulgte kærlighedens vej og flyttede til Beldringe i efterår 1996, tænkte jeg at jeg havde prøvet at være menighedsrådsmedlem i flere år, og at denne epoke nu var slut. 

Men sådan var det ikke! 

Jeg blev meget glad for at der lå en kirke i kort gåafstand fra mit nye hjem, og endda en meget smuk lille landsbykirke med enestående kalkmalerier. Jeg begyndte at gå til gudstjenesterne i Beldringe kirke, og det varede ikke længe, til præsten Anita spurgte mig, om jeg kunne tænke mig at blive medlem af det nye menighedsråd, som skulle vælges i november 2000. Med bævende hjerte sagde jeg ja, fordi jeg var meget interesseret i kirkens liv, men havde ikke stor tiltro til mine danske sprogevner. Alle andre medlemmer af det nye menighedsråd bar over med mine manglende udtryksmuligheder og allerede 2 år senere blev jeg næstformand. 

I november 2004 blev jeg formand for Beldringe menighedsråd. Jeg glemmer aldrig situationen, da den afgående formand Gunnar rettede blikket på mig og sagde:” Det er kutyme i Danmark at, når formanden takker af, overtager næstformanden posten.” Det var måske chokket, der gjorde mig målløst! Men, jeg tog imod valget!   

Dengang, i 2004, regnede jeg ikke med, at mit arbejde som Beldringe kirkes (og fra 2008 Bårse-Beldringes) menighedsrådsformand vil holde mig i gang de næste 20 år, men nu ligger de bag mig, og --- det var spændende og varierede år! Hennings råd, som han gav mig allerede i 1996, at det nok ville være godt for mig, hvis jeg kunne finde på en beskæftigelse, nogle venner, en hobby . . . etc. gik til 100% i opfyldning. Menighedsrådsarbejdet, mange nye mennesker, fordybelsen i kristendommens temaer fyldte mig med trivsel i min tilværelse.

I august 2022 blev pastoratet Bårse-Beldringe sammenlagt med pastoraterne Køng-Svinø og Sværdborg-Lundby. De tre menighedsråd besluttede, at dannelsen af et fælles menighedsråd førs skulle ske efter menighedsrådsvalg i november 2024.

Tidspunktet er nu og er for mig det rigtige tidspunkt til at slutte mit arbejde som menighedsrådsmedlem. IKKE fordi jeg er træt af samarbejdet – tværtimod – jeg har de sidste to år nydt samarbejdet med Sværdborg-Lundby og Køng-Svinø, og jeg er stadig glad over at jeg har lært mange nye venlige og dejlige mennesker at kende. Dem siger jeg endnu ikke farvel til; jeg vil komme i kirkerne og laver frivilligt arbejde så længe jeg kan og må. 

Men det tiltagende arbejde med administration, digitalisering . . . etc. kræver nye og yngre kræfter. Jeg siger en stor TAK for 24 år med spændende arbejde i en harmonisk atmosfære med mange forskellige rare mennesker!

Sammen med mig holder op: 

Fra Bårse-Beldringe: Hilda Doldersum og Lene Hansen

Fra Køng-Svinø: Jørgen Toft, Kirsten Andersen, Tina Vagnby og Elise Dyrløv Olsen

Fra Sværdborg-Lundby: Susanne Rikard Olsen, Else Christensen, Finn Foss Hansen 

og Jacqueline Dønvig

En stor tak til jer alle; jeg har nydt det velfungerende arbejde samt de dejlige stunder, vi har tilbragt sammen.

Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt og velsignet nytår! 

Alle mine gode ønsker skal ledsage det nye menighedsråd og pastoratet Bårse-Beldringe-Køng-Svinø-Sværdborg-Lundby!   

Uta Tønnesen