I juni 2017, 500 år efter Martin Luther havde slået sine 95 teser på døren af Wittenbergs Slotskirke, var jeg, sammen med præster og rådsmedlemmer fra andre menighedsråd i Wittenberg. Vi besøgte bl.a. huset hvor Luther sammen med sin familie har boet. Der tog jeg billedet, som viser, hvordan det måske havde set ud, når de spiste sammen med deres talrige gæster, som Luther jævnligt inviterede til middag, og som han holdt bordtaler for.

Alle følgende citater, som jeg har sat i „anførselstegn“, har Luther brugt i sine forskellige bordtaler.
I sine udtalelser var Luther meget klar og tydelig, og han sparede ikke med drastiske vendinger. Eftersom han var overbevist at ægteskabet var - „Guds gave; det allersødeste, lifligste og endda allermest kyske liv på jorden“ set i modsætning til et påtvunget cølibat, giftede han sig med den tidligere nonne Katarina von Bora, som han kaldte Käthe. Men alligevel skulle han vænne sig til ikke at være alene længere - „Det første år i ægteskabet giver én sælsomme tanker - tidligere var jeg alene, når jeg vågnede om morgen, men nu ligger der to fletninger lige ved siden af mig!“

At små børn er noget af Guds fineste gaver, kommenterede han, idet han tog sin lille søn Martin på armen, med følgende ord - „At Gud kan sætte sådan nogle fine sorte øjne i et stykke kød, ligner, som om man tager en lille pandekage og sætter øjnene i. Og at man kan lave næse, mund, hænder og fødder i morens mave - det er også kunstfærdigt!“.

I en bordtale sagde han - „vigtigheden af mavens og numsens gaver skal huskes. Dem kan vi ikke leve uden. Et menneske kan leve uden øje, øre, hænder og fødder, men ikke uden bagdelens funktion“.
Og så henviser han til Paulus, som i 1. Korintherbrev 12, vers 22-23 skriver: „De lemmer på legemet, som synes at være de svageste, netop de er nødvendige, og de lemmer, som vi synes er mindre ære værd, dem giver vi desto større ære ...“ 

I Luthers forestilling var djævlen et konkret væsen. Han var overbevist, at - „i skyerne sidder 14 djævle, og når det begynder at regne, så blæser de til regnen og spreder den“. Men, efter hans store betydningsfulde erkendelse om at Gud ikke var den straffende, men den elskende og barmhjertige gud, var han ikke længere bange. Han sagde - „Djævlen har lovet os døden, men han vil bide i en tom nød“.

Martin Luther holdt meget af musik, som de religiøse sværmer i hans levetid så ned på. Han sagde - „Musica er en af Vorherres store gaver. Den fordriver også djævlen og gøre menneskerne frydefulde. Man glemmer hidsighed, utugt, hovmod og andre utidigheder. Næst efter teologien kommer musikken“.