02/09/2026 0 Kommentarer
Snak & Musik med Chris Minh Doky
Snak & Musik med Chris Minh Doky

Søndag den 6. september kl.15 inviterer Køng Kirke til koncert i rækken Snak & Musik, og denne eftermiddag med den danske jazz-verdensstjerne Chris Minh Doky som gæst. Chris Minh Doky og kirkens organist, Martin Valsted, tager publikum med på en musikalsk rejse. Martin er udover at være pianist, denne eftermiddag også vært og interviewer og vil lede snakken med Chris, som vil komme rundt om alt fra musikken, karrieren, inspiration og tro, til hvad der ellers dukker op undervejs i samtalen.
Den danske kontrabassist Chris Minh Doky har allerede haft en imponerende karriere, og har i de sidste tre årtier spillet med en lang række jazz- og popstjerner i både ind- og udland. Cv´et som bl.a. indeholder navne som Curtis Stigers, John Scofield og Michael Brecker fra jazzens verden, samt navne som Sanne Salomonsen, Søren Sko, Søren Huss og Dorthe Gerlach fra poppens verden, vidner om at Chris Minh Doky ikke er hvem som helst, og at han har et talent ud over det sædvanlige.
Koncerten vil bl.a. byde på fortokninger af nogle af vores smukkeste salmer, samt musik skrevet af de to musikere.
Kommentarer