23/04/2026 0 Kommentarer
Tilmelding til konfirmation i foråret 2027
Tilmelding til konfirmation i foråret 2027
# Nyheder

Tilmelding til konfirmation i foråret 2027
Kære forældre til de kommende konfirmander i skoleåret 2026/2027
I det nye storpastorat, Køng-Svinø-Sværdborg-Lundby-Bårse-Beldringe, vil tilmeldingen til konfirmationsundervisning fra nu af foregå elektronisk. Det gøres ved at gå ind på pastoratets hjemmeside, https://www.baarse-beldringe-koeng-svinoe-svaerdborg-lundby-kirker.dk, vælge ”Livsbegivenheder” i menuen oppe i højre hjørne, og derefter ”Konfirmation.” Her ligger der et link, www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/konfirmation/konfirmandtilmelding, som I forældre skal følge for at melde jeres barn til. Tilmeldingen sker på Folkekirkens personregister og kræver MitID. Vælg ”Konfirmation” og følg derefter anvisningerne. Tilmeldingen er til konfirmationsundervisningen – jeres barn kan stadig bestemme sig senere til ikke at ville konfirmeres alligevel.
Der vil sidst i august 2026 også være en indskrivningsgudstjeneste. Dette er obligatorisk, selvom I har tilmeldt jeres barn elektronisk, for vi skal lære jer alle at kende. Gudstjenesten finder sted i Køng Kirke onsdag d. 26. august 2026 kl. 19.00.
Snarest derefter i september 2026 vil præsterne invitere alle forældre til et møde i Sværdborg konfirmandstue for at informere om undervisningen. Dette er ligeledes obligatorisk.
Konfirmationsdatoerne i storpastoratet vil fremover ligge som følgende:
Sværdborg og Lundby: Konfirmation 1. lørdag i maj – Lørdag 1. maj 2027 10.30 Køng og Svinø: Konfirmation 2. lørdag i maj – Lørdag 8. maj 2027 10.30 Bårse og Beldringe: Konfirmation 3. lørdag i maj – Lørdag 15. maj 2027 10.30
Hvilken præst der står for hvilken konfirmation er ikke fastlagt endnu.
Denne beslutning er truffet af menighedsrådet på rådsmødet 9. april 2025. Grundlaget for beslutningen er sognesammenlægningen, afskaffelsen af Store bededag, samt hensyn til præsternes og kirkefunktionærernes arbejdsforhold.
Vi glæder os til at lære jer og de unge at kende!
På vegne af menighedsrådet
Venlige hilsner
Sognepræster Lars Foged og Sarah Schelde
Kommentarer