Efteråret er uløseligt forbundet med fremstillingen af vin.

Kendskabet til at presse saften af de modne druer til videreforarbejdning er ca. 8.000 år gammelt; de første beviser for det blev fundet i regioner omkring Georgien. For ca. 3.000 år siden kom kendskabet til fremstilling af vin til Ægypten og Mesopotamien. Vinen blev, udover til selskabelige anledninger, også brugt til medicin, beroligelse og sårdesinfektion i det romerske militær.

Ordet ”vin” står ca. 200 gange i Bibelen, men i mange forskellige sammenhænge. I en af kristendommens vigtigste funktioner står vin som symbol i nadveren for Kristi blod. Men vin har også betydning for glæde, fylde og et godt liv, som bliver tydeligt i historien om, at Jesus forvandler vand til vin ved brylluppet i Kana (Johannesevangeliet kap. 2, 1-10).

Efter min uddannelse til bogbinder har jeg arbejdet et år i Bremen og var, sammen med mine dengang levende tante og onkel, ofte i ”Bremer Ratskeller”, hvor Tysklands ældste fadvin er lagret. Fadet hedder Rose-Fad, fordi ”Rose” er et gammelt ord for første kvalitetsvin, og vinen er fra 1653. Den kan stadig drikkes, men er forbeholdt højtstående statslige gæster (nok kun i mikroskopiske mængder). Hele kælderrummet, hvor fadet står, dufter af vinen, som minder om sherry.

Ovenstående billede viser et andet kælderrum i Bremer Ratskeller, som hedder ”Apostelkeller”. Her står 12 gamle vinfade, som bærer navnene på Jesu 12 disciple. Til højre i forgrunden læser vi, at fadet hedder ”Judas”, og det står for ”Judas Thaddäus”, mens legenden siger, at fad nr. 13, som hed ”Judas Iskariot” (forræderen), er gået tabt! Fadenes indhold er forskellige vine fra Rhinlandet fra 1700-tallet. Apostelkælderen kan udelukkende belyses med stearinlys.

Den tyske forfatter Wilhelm Hauff skrev i 1827 en novelle om hans besøg i ”Apostelkeller” i natten fra den 1.-2. september. Novellen bærer navnet ”Fantasier i Bremer Ratskeller”, og han har tilegnet den de 12 apostle i vinfadene. I løbet af natten drikker han af alle 12 fade, og til sidst, da morgenlyset begynder at skinne gennem kælderens små vinduer, ”føler” han, at han flyver gennem husets tag lige ind i himlen!

Vinens magt til beruselse er kendt i alle kulturens genrer.

I Mozarts opera ”Bortførelsen fra Seraillet” drikker Osmin, som er vogteren over sultanens harem, så megen vin, at han falder i søvn, og de to herrer Belmonte og Pedrillo kan begynde med bortførelsen af de to damer Konstanze og Blonde.

”Salomos Højsang” i Bibelens Gamle Testamente skriver flere gange om vinens berusende virkning som metafor for kærlighedens magtfulde følelser:

”Nu kommer jeg til min have, min søster, min brud, jeg plukker min myrra og min balsam, jeg spiser min bikage og min honning, jeg drikker min vin og min mælk. Spis, venner, drik, og berus jer i elskov!”
Højsangen, kap. 5, vers 1

Jeg ønsker alle et godt efterår med nydelsen af de modne, søde vindruer og et glas af dens flydende version!

Uta