
21/08/2025 0 Kommentarer
Efterårskoncert i Bårse Kirke
Efterårskoncert i Bårse Kirke

Efterårskoncert i Bårse Kirke søndag 12. oktober kl. 15.00.
Søndag den 12. oktober kl. 15.00 holder vi endnu en af vores stemningsfulde koncerter - denne gang med efteråret som tema. Det er med kirkens egne kræfter, organist og pianist Martin Valsted og sanger Ann Elisha Westergaard. Derudover medvirker endnu to musikere, bl.a. komponist og sangskriver Ole Hansen, som spiller på flygelhorn. Ole har været en del af den danske musikscene siden slut 70'erne, hvor han blev optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvorefter han hurtigt blev en efterspurgt musiker og producer. Ole har bl.a.spillet og indspillet med kunstnere som Lars H.U.G., Hanne Boel, Kim Larsen, Hush og mange flere. Ole er gift med Ann Elisha Westergaard, og sammen har de komponeret og skrevet sange med flere udgivelser bag sig, og de seneste år har de arbejdet med at skrive nye salmer. Nogle af disse vil være en del af koncerten, ligesom der vil være numre med fra Martin Valsteds nye album "Homecoming"Efterårskoncert i Bårse Kirke.
Kommentarer