Julekoncert i Sværdborg Kirke

Julekoncert i Sværdborg Kirke

Julekoncert i Sværdborg Kirke

Onsdag 17. december 2025, kl. 19:00
Sværdborg Kirke, Hasbjergvej 97, 4750 Lundby
Linda Andrews og Martin Valsted

Onsdag den 17. december kl. 19.00 er der julekoncert i Sværdborg Kirke.
Det er med en af Danmarks største og bedste gospelstemmer, nemlig sangerinden Linda Andrews, og med sig har hun en af kirkens organister, Martin Valsted, på klaver.

Linda blev landskendt, da hun i 2009 vandt 2. sæson af X-Factor på DR, bl.a. med sine gospelinspirerede fortolkninger. Linda har et bredt repertoire, hvor hun bl.a. sætter gang i fællessangen med publikum i nogle af de mest kendte julenumre. Derudover leverer hun med sin store stemme, de storslåede juleklassikere, som vi allesammen kender.

Bag klaveret sidder Martin Valsted, som er fast organist i kirken, men som også spiller koncerter landet over, både som solist, men også som pianist for forskellige kunstnere.
Martin har spillet med en lang række af Danmarks bedste kunstnere som Bryan Rice, Maria Montell, Joachim Knop, Tamra Rosanes, Jesper Lohmann, Bobo Moreno, Chris Minh Doky og mange flere.

Linda Andrews har de senere år været en fast del af julekoncerterne med Anders Blichfeldt, men får heldigvis også tid til at levere en række julekoncerter i eget navn, hvor hun bl.a. kommer forbi Sværdborg Kirke.
Der er fri entré ved koncerten. 

Du vil måske også kunne lide...

Kirkebil

Der kan benyttes kirkebil til alle gudstjenester i kirkerne samt diverse arrangementer i Præstegården.

Henvendelse vedrørende kørsel sker til sognepræst Lars Foged på 55 99 00 20.

Kom i kontakt med os

55 99 00 20