I sidste år, 2024, blev en af de to gudstjenesterne på 1. påskedag i storpastorat Bårse-Beldringe-Køng-Svinø-Sværdborg-Lundby første gang holdt kl. 8:00 i Svinø kirke. At starte gudstjenesten tidligt om morgenen, havde været et ønske fra mig. Men i løbet af de sidste flere år er påskemorgens tidlige gudstjenester allerede blevet til en tradition i mange kirker i Danmark. 

Mit ønske grunder i en af mine foretrukne læsninger af Goethes omfangsrige storværk ”Faust”: 

Efter nogle indledende scener, begynder dramaet med Fausts monolog, som han holder sent om natten i sit studerekammer. Han er en lærd og vidende mand, som udover filosofi, jura og medicin også har studeret teologi. Men han er særdeles utilfreds med tilværelsen, beklager at det rigtige liv er gået forbi ham, og til sidst vil han tage sit eget liv ved at drikke et bæger fyldt med en giftig drink. I det øjeblik han sætter glasset for munden, hører han klokkeklang, som forkynder ”påskefestens første, hellige stund” (Oversat af Ejler Nyhavn). Han tager glasset fra munden, hører et kor synge og siger: 

”. . . Ak, lyd blot væk, I søde himmelsange, En tåre løber, Jorden har mig nu tilbage.” Denne scene opfatter jeg som symbol for Jesu opstandelsen påskemorgen.

 Klokkernes historie er lang, og de mange forskellige klokker blev gennem tiderne brugt i mange forskellige anledninger.

I operaen ”Tryllefløjten” søger fuglefængeren Papageno en kæreste med hjælp af en dejlig melodi, som han spiller på sit klokkespil og i operaen ”Rosenkavaleren” bliver en meget smuk kærlighedsduet ledsaget af en sart og liflig lyd af små klokker.  

Den tyske digter Friedrich Schiller (1759-1805) har skrevet et langt digt om en klokkes fremstilling, ”Klokkesangen”, som de fleste skolebørn i min generation skulle lære udenad. Digtets motto er på latin: 

Vivos voco Levende jeg kalder

Mortuos plango Over døde jeg klager

Fulgura frango Lynet jeg bryder

I slutningen af digtet får klokken sit navn: Concordia – som på dansk betyder enighed, harmoni. De sidste linjer på digtet er: 

Se, mod tårnets top,

Let den svæver op.

Denne stad den glæde bringe,

FRED dens første toner klinge!

I mange katolske lande må kirkeklokkerne ikke ringes fra skærtorsdag aften til og med påskelørdag. I stedet for at klokkerne ringer, går børn gennem gaderne med skralder i hænderne og kalder folk til gudstjenesterne og bøn med lyden af dem. Om klokkernes stilstand findes flere forklaringer; den allermest morsomme er en for børn: Klokkerne er fløjet til Rom for at spise risengrød!!

På påskemorgen må klokkerne så igen ringe deres budskab ind i verden, som Paulus med de skønneste ord i 1.Korintherbrevet 13 siger:

Om jeg så taler med menneskes og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. . . . Kærligheden hører aldrig op. . . Så bliver da tro, håb og kærlighed. Men størst af dem er KÆRLIGHEDEN.

Jeg ønsker alle en glædelig påske!

Uta