Den 23. juni holdes i Danmark Sankthansaften og den 30. april Valborgsaften i Sverige og i dele af Tyskland. Til begge festerne findes ritualer, som ligner hinanden, og den allermest vigtige og iøjnefaldende er nok det store bål, som brændes af. Afstamningerne til festerne er forskellige og har kristelige rødder. 

Sankthansaften, den 23. juni er aftenen før Johannes Døberens antagelige fødselsdag, og Valborgsaften, den 30. april står for aftenen før Walburgas helliggørelsen i 870. Walburga var en nonne, som var født ca. 710 i Wessex (England), kom til Tyskland og døde ca. 780. Hun står for nogle underværker.

På begge aftener tændes bål på mange steder i landene, og til afbrændingen af bålene knytter sig flere forskellige myter om hekse og deres flyvning til Bloksbjerg i Harzen.

Den norske forfatter Karl Ove Knausgård skildrer i bogen ”Om foråret” en Valborgsaften, som han oplever sammen med sine børn. Sammen med dem er der mange børn og voksne omkring bålet og ved siden af dem står vaklende campingborde med sodavands-/ketchup-og sennepsflasker, ligger sortsvedne pølser fra grillen, løber legende børn og står højt talende og leende mennesker. 

Men, når han vender blikket væk og ser ind i den mørke himmel, på de funklende stjerner og det dansende lys fra bålet, giver det ham følelsen, som om han står i en banal verden og ser ind i en magisk verden fuld af skønhed. Han beskriver det, ”som om vores liv udspiller sig i grænselandet mellem to parallelle virkeligheder”.

Jeg kan godt følge ham i disse tanker, og jeg er overbevist, at vi alle har evnen til at mærke de ”to parallelle virkeligheder” i mange banale situationer. At få tårer i øjnene mens jeg står i køkkenet, er i gang med at lave mad og hører et stykke rørende musik, er for mig en kendt begivenhed. Så bevæger jeg mig væk fra ”sovs og kartofler” og nyder den magiske verden.

At læse en poetisk tekst, som f.eks. ”Højsangen” i bibelens ”Gammel Testamente”, kan skærme mig fra næsten alt støj udefra. 

Karl Ove Knausgård skriver i slutningen af fortællingen om Valborgsaften at vi i vores moderne, håndgribelige verden har det svært med at bruge den immaterielle, smukke verden, ”men vi kan se på den, og vi kan bøje os for den”.  

Jeg ønsker alle en smuk Sankthansaften og en god sommer!

Uta